SUPPORT
Supporten er inddelt i flere forskellige typer informationer:
- artikler
- guider
- faq’er m.m.
Som samarbejdspartner har du adgang til alt under supporten, herunder vores vidensbase
FAQ om webhoteller
Hvad er et webhotel?
Webhotellet er det sted på internettet, hvor hjemmesiden er lagret, så brugerne kan få adgang til den via world wide web (www), i daglig tale internettet.
Et webhotel svarer meget firkantet sagt og temmelig forenklet til en mappe på en computer. I mappen gemmes hjemmesiden, diverse filer, billeder, dokumenter etc. Et webhotel adskiller sig dog fra en almindelig computers mapper på adskillige måder, fx er webhotellet koblet til internettet døgnet rundt, hvilket er en forudsætning for, at kunder, brugere, medarbejdere m.fl. kan se hjemmesiden. Ligeledes er der installeret sikkerhedssoftware og lignende som man normalt ikke benytter på en computer. En tilgængelige database er også en forudsætning for at køre en WordPress hjemmeside.
Skal jeg have et webhotel?
Ja. Hvis du har et almindeligt WordPress website eller webshop.
Findes der undtagelser? Ikke til WordPress
Hvad koster et webhotel?
Det varierer meget. Det kommer helt an på kvaliteten og den service der følger med.
Vi er ikke markedets dyreste eller billigste.
Vores mål er at yde en service, hvor man kan skrive eller ringe til os, når behovet opstår indenfor normal arbejdstid.
Du kan se vores priser under hosting.
Køb af webhotel
Webhoteller købes typisk gennem bureuaer og hostingudbyders som Certa Web ApS.
Du er altid velkommen til at sende en forespørgsel til os, hvis du vil vide mere.
Vælger du at benytte Certa Web ApS, så tager vi os af alt det tekniske. Du kan bare sende nogle kontaktinformationer til os.
Mit webhotel er deaktiveret
Er dit webhotel deaktiveret og virker din e-mail ikke, så handler det som regel om en regning til punktum.dk på ca. 75 kr, der ikke er blevet betalt.
Du er velkommen til at spørge os, hvis du er i tvivl om, hvad der er sket.
Mit behov har ændret sig, hvad gør jeg?
Du tager kontakt til os, så får vi justeret de forskellige services, så de passer til dine behov.
Man kan både opgradere og nedgradere.
WordPress og webhotellet
Har du et WordPress website eller ønsker du det, så skal du have et webhotel.
WordPress stiller nogle tekniske krav til webhotellet. Anbefalede tekniske specifikationer:
- PHP-version 7.4 eller nyere (programmeringssprog).
- MySQL version 5.7 eller nyere eller MariaDB 10.4 eller nyere (database).
- HTTPS-support (sikkerhedscertifikat).
Læs evt. mere om tekniske specifikationer her: www.wordpress.org/about/requirements.
Har det nogen praktisk betydning. Ja det har det. Er teknikken for gammel, så vil der blive problemer med opdateringer, sikkerhed og hastighed m.m
Flytning af website?
Vores support vil nemt kunne flytte en hjemmeside fra din nuværende udbyder over til Certa Web ApS.
FAQ om domæner
Hvad er et domæne?
Domænet er din webadresse. Du kender mange domæner, uden måske at tænke på det som et domæne.
Det kunne fx være www.dr.dk eller www.wordpress.org osv.
Domænet benyttes til:
- Hjemmesidens adresse, fx www.dit-domæne.dk
- E-mail, fx mail@dit-domæne.dk
Bemærk at ”dit-domæne.dk” erstattes af det, du vælger at købe brugsretten til.
Bemærk at ”dit-domæne.dk” erstattes af det, du vælger at købe brugsretten til.
Domænet er det første, du skal tænke over. Det er vigtigt, fordi det er brugerne direkte vej til din kommende hjemmeside. Uanset hvilket domæne du vælger, så vil det efter et stykke tid kunne blive fundet i Google og andre søgemaskiner (hvis du ikke selv forhindrer det).
Danske domæner
Danske domæner (dem der slutter med .dk) administreres af Punktum (tidl. DK Hostmaster A/S), men bestilles gennem et hosting firma, et webbureau eller lignende. Du ejer ikke domænet, men du har brugsretten så længe du betaler det årlige gebyr til Punktum og ikke overtræder andres rettigheder.
Når du har bestilt et domænet af typen .dk, så skal det også aktiveres og valideres med NemID. Det vil du få en mail om, på den e-mailkonto som du angav i forbindelse med bestillingen af domæne (og evt. webhotel)
Domænetjek
Du kan tjekke om det ønskede .dk domæne er ledigt på Punktums’ hjemmeside: www.punktum.dk.
Vil du tjekke om et .com domæne er ledigt, kan du fx gøre det på www.whois.com eller hos en webhoteludbyder.
Du er også velkommen til at rette henvendelse til Certa Web ApS.
Andre domæner - hvad skal jeg vælge?
Der findes mange andre domæner end .dk og .com. Mange af disse kan du bestille, hvis du har lyst til det.
Det gør du som regel i forbindelse med bestilling af et webhotel. Men det behøves ikke være sådan.
Har du tænkt dig at anvende et .com-domæne, så bestil det inden du evt. opretter en virksomhed. Du risikerer at en robot kommer dig i forkøbet.
Sparring
Har du brug for sparring vedr. domæne, så er du velkommen til at kontakte Certa Web ApS.
Tegn og bogstaver, fx æ, ø og å
Tegn og bogstaver i Domænet
Anbefalede tegn:
- A-Z
- 0-9
- – (bindestreg)
- _ (understreg)
Selvom du kan benytte æ, ø og å i et domæne, så er det ikke altid en god løsning. Domæner med det danske bogstaver æ, ø og å kan få en ærgerlig visning på nogle sociale medier som fx Facebook.
Eksempelvis bliver www.domæne.dk til xn--domne-ura.dk på facebook. Så ønsker du at benytte æ, ø og å, anbefaler vi også at bestille domænet med ae, oe og aa.
Pegedomæne og alias
Har du flere domæner, fx et med Å og et med AA, så kan man oprette et pegedomæne / alias.
Det betyder, at det ene domæne peger over på det andet.
Eksempel:
Pegedomænet “www.xxå.dk” åbner siden “www.xxaa.dk.
Ord og begreber
Browser
Browseren er det program, du benytter når du ser en hjemmeside. Der findes mange flere browsere end de nævnte nedenfor.
Eksempler på browsere:
- Edge
- FireFox
- Google Chrome
- Opera
- Safari
CSS
CSS, cascading style sheets. CSS er et programmeringssprog.
DK Hostmaster
Se punktum.dk nedenfor.
Punktum.dk
Punktum.dk er administrator for domænenavne, der ender på .dk. Det indebærer blandt andet, at punktum.dk vedligeholder en del af infrastrukturen (DNS) på den danske del af internettet og administrerer en database (whois) med kontaktoplysninger på alle, der har registreret et .dk-domænenavn.
Domæne
Domænet er webadressen, svarende til www.certa-web.com og www.tv2.dk
FileZilla
FTP-program der benyttes ved overførsel af filer mellem webhotel og computer.
FTP
FTP = file transfer protocol
FTP er en klient-server-protokol der bruges til at overføre filer mellem to computere.
- Klient = din computer.
- Server = webhotel.
- Protokol = standard, regler, specifikationer. Protokollen gør det muligt, at klienten og serveren kan forbindes.
Snakker vi hjemmesider til private, foreninger og mindre virksomheder, så vil det oftest være filoverførsel mellem en computer og et webhotel.
FTP-program
FTP-programmet er den software, der benyttes, når der overføres filer mellem webhotel og computer. Et meget benyttet FTP-program er ”FileZilla”.
MariaDB
MariaDB er en open source-database svarende til MySQL. MariaDB Foundation står for udviklingen af softwaren.
Læs mere på www.mariadb.org
MySQL
MySQL er et open source SQL relations-database styringssystem. MySQL udvikles og understøttes i dag af Oracle. I daglig tale kalder vi det ”bare” en database.
Læs mere på www.mysql.com
PHP
PHP er et programmeringssprog der bland andet anvendes til udvikling af hjemmesider. PHP er under kontinuerlig udvikling og derfor vil WordPress krav som følge heraf ændre sig over tid.
Læs mere på www.php.net
SEO / søgemaskineoptimering
SEO er forkortelsen for ”search engine optimization”.
Søgemaskineoptimering er en markedsføringsopgave der går ud på, at blive mere synlig i Google. Typisk ved gode placeringer i søgeresultaterne.
URL
URL står for Uniform Ressource Locator. I vores kontekst kan vi oversætte det til webadressen.
Webhotel
Webhotellet er det sted på internettet, hvorfra din hjemmeside er tilgængelig for brugerne.
Læs mere i FAQ om webhoteller ovenfor.