WordPress sidemandsoplæring

WordPress sidemandsoplæring er et nyt kursus - målrettet kursus. Indholdet aftaler vi, så du lærer det, du har behov for. Disse kurser er individuelt tilrettelagt og aftalt med dig. Lær WordPress på en ny måde.

Kursus – indhold

Til WordPress sidemandsoplæring er der ingen fast agenda eller planlagte emner, som vi skal igennem. Indholdet aftaler vi med dig som kunde, for at sikre, at kurset har det rette niveau. Det vigtige er ikke hvad og hvor meget vi gennemgår, men at du får helt konkret, brugbar viden og kunnen med videre.

Som eksempel kunne indhold være opdatering af tekster, brugen af billeder og videoer på hjemmesiden, SEO, eller hvordan sørger du for, at din hjemmeside er opdateret teknisk set.

Det du bliver vist på kurset, er på din egen hjemmeside. Du prøver selv at udføre det viste efterfølgende, imens der sidder en kyndig person ved siden af og kan hjælpe.

Hvem er sidemandsoplæring til?

Ofte har vi sidemandsoplæring med folk, som er helt nye i at arbejde med en hjemmeside i WordPress. Det kan være du skal overtage en hjemmeside i en forening, eller din arbejdsgiver har givet dig opgaven med at opdatere hjemmesiden.

Det kan også være, du har arbejdet med WordPress for mange år siden og har glemt, hvordan du gør. WordPress og arbejdet med en hjemmeside har ændret sig meget over tid.

Sidemandsoplæring