Kom med til opstart af WordPress-event i Hjallese
Er du nysgerrig på WordPress, eller bruger du det allerede? Så inviterer vi dig til det allerførste møde i en ny række af WordPress-events – et sted, hvor vi sammen kan udforske, lære og gøre WordPress endnu sjovere og mere brugbart.
Vi starter stille og roligt op og vil gerne høre dine tanker om, hvad der skal være i fokus fremover. Hvad ønsker du at få ud af disse events? Hvor ofte skal vi mødes? Og hvilke emner interesserer dig mest? Intet forslag er for stort eller småt, banalt eller komplekst.
Dagsorden for aftenen
– Velkomst og kort præsentation af deltagerne
– Diskussion af formål og frekvens for WordPress-events
– Brainstorm på emner og ønsker til kommende møder
– Afslutning og tak for i aften
Arrangementet er gratis og finder sted i Hjallese Forsamlings- & Kulturhus, Hjallesegade 31, Odense, tirsdag den 2. juni 2026 fra kl. 18.30 til 20.30.
Hvis du har idéer til emner eller ønsker at præsentere noget selv, er du meget velkommen til at kontakte arrangørerne på forhånd. Ellers tager vi udgangspunkt i dagsordenen og skaber et åbent rum for inspiration og videndeling.
Tilmelding
Tilmelding til WordPress event er nødvendig for at sikre plads. Du kan tilmelde dig via linket her:
Mødet arrangeres af Brian Skaaning fra Certa Web. Har du spørgsmål, kan du kontakte Brian via hjemmesidens kontaktformular.
Vil du vide mere om WordPress, kan du besøge wordpress.org. Bemærk, at WordPress ikke er medarrangør.
Vi glæder os til at se dig til en aften fuld af muligheder og fællesskab omkring WordPress!