SMART HJEMMESIDE

Vi gør det nemmere for dig. Så kan du bruge tiden på andet end hovedbrud.

29. dec. 2017

WordPress hastighedsoptimering handler dels om søgemaskineoptimering og dels om brugernes oplevelse af, hvor godt din hjemmeside fungerer.

Hastighedsoptimering og søgemaskineoptimering

Søgemaskineoptimering, forkortet til SEO* i resten af artiklen.

 

WordPress hastighedsoptimering - en del af SEO. Billedet viser logoer.

 

SEO handler om at opnå så gode placeringer i Google, Bing, Yahoo, DucuDuckGo.com og andre søgemaskiner – på relevante søgeord. Ingen gider ligger nummer et på et søgeord eller en søgefrase, som ikke er relevant i forhold til det ens hjemmeside omhandler.

Hastighedsoptimering er en væsentlig del af SEO. Hastighed er et af mange parametre i søgemaskinernes hemmelige algoritme. Langsomme hjemmesider belønnes ikke. Hurtige hjemmesider belønnes.

* SEO, search engine optimization

Brugeroplevelse – usability

Søgemaskinerne, fx Google, vægter brugernes oplevelse og relevans højt. Relevans handler om, om din hjemmeside er relevant på et givent søgeord. Brugernes oplevelse af relevans kan ikke understreges nok.

Hastighed vurderes også højt, endda meget højt, fordi brugerne generelt er utålmodige. Hvem gider vente på, at en hjemmeside loader? Man ved jo ikke, hvad der venter en og hvor lang tid det tager. Så hastighed er et vigtigt parameter.

WordPress hastighedsoptimering – hvad kan du gøre?

Du kan gøre en hel del. Ja faktisk rigtigt meget. 🙂

Start med at tjekke din hjemmeside. Der er mange muligheder for at måle og veje din hjemmeside eller blog på internettet. En af de tjenester jeg oftest anvender er tools.pingdom.com. Det gør jeg af flere grunde, fx at siden er meget nem at anvende og så der den gratis.

Resultaterne på pingdom antyder, om du skal gøre noget. Det kræver dog noget teknisk indsigt helt at forstå, hvad resultaterne betyder. Øv, men sådan er det. Du kan ikke gøre noget ved noget, uden at sætte dig ind i, hvad du arbejder med.

Uden teknisk indsigt – billeder

Uden teknisk indsigt i opbygning og hastighedsoptimering af WordPress hjemmesider, kan du fx optimere billeder på hjemmesiden. Det siges at billeder siger mere end tusind ord, men de behøves ikke fylde som tusind ord.

  • Optimer din billeder i et billedbehandlingsprogram. Det kan fx være Adobe Photoshop eller Gimp. Gimp er gratis og kan hentes på www.gimp.org
  • Beskær billederne til den størrelse i højde og bredde, som du har brug for.
  • Fotografier gemmes i billedformatet jpg/jpeg
  • Grafik gemmes i formaterne gif eller png

 

WordPress logo

Plugins til WordPress

WordPress hastighedsoptimering kan fremmes med forskellige plugins. Heldigvis er WordPress et hurtigt system, som vi kan gøre endnu hurtigere.

Plugins til WordPress

  • Cache plugins, fx WP Fastest Cache.
  • Databaseoptimering, fx WP Optimize
  • Billedoptimering, fx Smush

Det kræver lidt teknisk indsigt at installere plugins til WordPress. Når du har prøvet det et par gange, så vil du opleve, at det ikke er så svært altid. Der er både store og komplicerede plugins og små ukomplicerede plugins. På WordPress’ hjemmeside, kan du søge i blandt de mange gratis plugins – link til officiel hjemmeside – klik her.

Eksterne ressourcer – video

Det er tæt på en dødssynd at lægge videoer på din egen hjemmeside. Det gør din hjemmeside væsentligt langsommere. Dermed gør du det sværere for dig selv, at opnå de gode placeringer i Google.

Hvad stiller du så op med dine videoer? Du gør det samme som næsten alle andre! Brug Vimeo eller YouTube og integrer videoerne på din hjemmeside. Det gør din hjemmeside hurtigere. Det skader nok heller ikke i Google, at du benytter YouTube, da YouTube ejes af Google.

Eksterne ressourcer – galleri

Hvis du allerede har en Instagram konto. Så kan den nemt integreres på din hjemmeside. Så ligger billederne i galleriet på instagram, men de vises også på din hjemmeside.

Hvordan kommer du i videre?

Et skridt af gangen. Ingen kan lære alt på en og samme tid. Så du kan fx starte med følgende:

  1. Test din hjemmeside på tools.pingdom.com
  2. Læg mærke til billedernes filstørrelser
  3. Optimer billederne

Når du så har gjort det, tester du hjemmesiden igen. Har du gjort det korrekt, så vi du opleve, at det går hurtigere.

Det giver dig lidt erfaring og et udgangspunkt at komme videre på.

 

God arbejdslyst

 

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, så vil jeg naturligvis ikke undlade at gøre opmærksom på, at vi gerne hjælper. Vi arbejder med WordPress dagligt.

Kontakt os allerede i dag